Billeder kan have mange formål: At formidle, at underholde, at provokere eller blot minde os om forgangne tider. For de fleste fotografer er det en passion at skabe disse billeder, specielt når man har fundet det som vækker lysten i en. Her er min historie og hvordan jeg gik fra at være “tag billeder af alt på min vej”, til i dag at brænde for at fotografere mennesker og skabe naturlige billeder.
Da jeg købte mit første spejlerefleks tog jeg billeder af alt. Natur, biler, mad, alt simpelthen. Efter et halvt års tid solgte jeg det igen og var så uden kamera.
spejlrefleks
Et lille år gik og så købte jeg et spejlrefleks igen. Jeg tog billeder af alt, igen, og havde det med mig hvor end jeg gik.
En aften skulle jeg ud og fotografere bisonokser og jeg havde min søster og min kone med. Det var omkring solnedgang. Efter jeg havde skudt bisonokserne (Haha!), kiggede jeg mod min kone, og så hende omsluttet af det smukke sollys. Jeg fik taget et par hurtige skud og så gik turen hjemad.
Da billederne kom ind på computeren, var jeg skuffet. Det var nogen kedelige billeder jeg havde fanget af 3 bisonokser der bare stod bag et hegn, øv øv, indtil jeg kom til billederne af min søster.
betaget af billedet
Der var straks noget i mig der livede op, hvad kan jeg ikke forklare, men jeg blev betaget af billedet. Jeg havde det smukke, varme sollys, en flot grøn baggrund, men vigtigst af alt: et naturligt portræt, et billede der viste min kone præcis som jeg så hende.
Jeg havde fundet min passion, at skabe smukke og naturlige portrætter. Dette ene billede var afgørende. Dette ene billede var med til at definere, hvordan min videre udvikling som fotograf skulle gå.
Selvom alt dette godt kan lyde lidt for filosofisk, så er det vigtigt at huske at passion er ikke noget man selv skaber, det er noget der kommer til en.
Så min opfordring er at prøve alt af, og hvem ved, måske venter dit afgørende billede ved den næste solnedgang.
Læs mere her: