Er du nogensinde kommet til at tage en bunke billeder og først bagefter opdage, at du havde sat kameraet til at tage dem i sort/hvid? Det er jeg, hvis jeg lige har villet se ca hvordan de ville se ud og det er sådan et billede jeg vil arbejde på i dag. Det er også en super teknik hvis man vil farvelægge gamle S/H billeder.

Den type lag jeg hovedsageligt vil bruge, er hue/saturation lag. Jeg starter derfor med at lave sådan et, og trykke ‘farvelæg’. Jeg starter med huden, så jeg retter sliderne til, indtil jeg ramme en orangerød hudtone.

En af de bedste til at farvelægge sort hvid billeder i verden

Photo by Jan Saudek!

lagmaske

Derefter bruger jeg en lagmaske til at male farven ind på hendes hud. Det er faktisk så simpelt som det er! Det sværeste når man farvelægger S/H billeder, er at vide hvilke farver man skal tilføje hvor. Det er derfor en god idé at have et farve billede åbent, så man kan efterligne farverne der.

F.eks kan en smule lyserød i kinderne og ved øjnene gøre en kæmpe forskel og en smule grøn i både grønne og brune øjne, kan give en masse realistiske nuancer.

Efter et par hue/saturation lag hvor jeg har tilføjet farve, laver jeg endnu et, hvor jeg bare øger mætningen.

Og det var det! Har du nogle tips eller tricks til hvordan man får et s/h billede til at se endnu mere ægte ud når man farvelægger det, så del endelig din visdom i en kommentar under indlægget!

Vi kan lidt af hvert: