Sådan tager jeg billeder
Alle mine billeder bliver taget med et Canon EOS MK VI.
Jeg tager som regel billederne i min lysboks.

Korrekt farvegengivelse
Dem af jer, der selv tager billeder, ved måske, hvor svært det kan være for kameraet at gengive de helt rigtige farver. Særligt neonfarver og lilla farver er svære at arbejde med. Derfor redigerer jeg mine billeder i PhotoShop.

Jeg forsøger altid at gøre billederne så indbydende som muligt, samtidig med at jeg forsøger at farvekorrigere, så jeg ser den samme farve på skærmen, som jeg ser på neglene.

Men selvom jeg gør mit bedste, er det ikke altid, jeg rammer 100 procent – og så gengiver alle skærme heller ikke farver ens. Derfor vil jeg altid anbefale dig at lave en google-søgning, inden du køber en neglelak over nettet, så du får det bedst mulige billede af, hvordan lakker ser ud i virkeligheden.

Vil du bruge mine billeder?
Intet problem. Bare du lige spørger mig først, hvis det skal bruges i markedsføring eller anden særlig sammenhæng, og ikke bare deles videre på nettet. Og så skal du selvfølgelig huske at give en kildehenvisning til min blog.