Når man skyder video på sit DSLR kamera er der et par få tommelfingerregler der er værd at huske på hvis man vil have det bedste frem i de billeder et DSLR kamera producerer. De fleste af de her tommelfingerregler gør sig gældende uanset hvilket DSLR du skyder på, om det så er Nikon, Canon eller et helt tredje. Her er en lille oversigt over de tommelfingerregler jeg tjekker op på, inden jeg går i gang med at skyde video med et spejlreflekskamera.
Lukkertid
Her tjekker jeg at min hastighed matcher det jeg har indstillet min fps på kameraet til. Her er huskereglen at lukkertiden gerne skal så tæt på det dobbelte som muligt. For det meste skyder jeg på 25 billeder i sekundet, derfor sætter jeg min lukkertid til 1/50. Havde jeg for eksempel skudt på 30 billeder i sekundet ville jeg ændre lukkertiden til 1/60.
ISO
Der er nogle iso-værdier der fungerer bedre end andre når det kommer til støv. Som udgangspunkt vil jeg altid holde min iso på et absolut minimum, men hvis jeg i nogle situationer har brug for at blæse op for iso-værdierne prøver jeg som regel at gå efter de værdier der går op i 160, da det er dem der giver mindst støj på den farveprofil jeg skyder på (Technicolor CineStyle, link i bunden for mere info) Det kunne være 160, 320, 640, osv. Er det ikke en mulighed vil jeg gå efter dem der går op i 100, så som, 200, 400, osv. og til allersidst ville jeg vælge dem der går op i 125.
Læs mere om fotografering af bryllup
Picture Style
Her skyder jeg altid på CineStyle (Mere info i bunden) Her undgår jeg høje kontraster og digital skarphed og på den måde får mere information og ‘dynamic range’ i mine skud. Plugin’et er gratis, men alternativt kan du også ændre indstillinger i din farveprofil til det bedre ved at vælge neutral og skrue helt ned for sharpness og contrast og en anelse ned for saturation, på den måde har jeg et bedre udgangspunkt når mine optagelser senere skal colorgrades.
Det er de tre vigtigste ting jeg altid gennemgår på mit kamera inden jeg går i gang med at skyde.
Læs mere: