Makro fotografering tilbyder en helt ny side til fotografering, nemlig at komme tættere på end hvad vi selv kan se. Billeder, hvor detaljen er motivet. Men hvad så hvis man ikke har et makro objektiv? Intet problem, du kan nemlig bruge dit kit objektiv som et makro!

For at være helt ærlig, har makro fotografering ikke rigtig interesseret mig synderligt og jeg følte intet behov for at smide en masse penge efter et dyrt objektiv. Så faldt jeg over et ufatteligt simpelt tip om hvordan man kan vende sit objektiv om, og på den måde tage makro billeder – hvor fedt er det lige? Da jeg først prøvede det af blev jeg helt forelsket i den nye verden jeg nu kunne se, og det håber jeg også at du gør.

kærlighed til fotografiet

Det er simpelthen lige ud af landevejen. Start med at tage dit objektiv af. Vend det om, så den ’forkerte’ side vender ind mod kameraet. Og gå så helt tæt på dit motiv. Det kan være lidt svært at finde fokus, da du ikke kan indstille fokus i kameraet men bliver nødt til selv at rykke tættere på eller længere væk fra dit motiv for at få fokus.

Venderinge der gør det muligt at fastsætte objektivet omvendt til kameraet kan købes, hvis du ikke vil holde det. Det er dog ikke noget jeg synes er et problem. Når det ikke er en ring på og kameraet ingen kontakt har med objektivet, kan det ikke finde ud af hvor dit motiv er eller hvilke indstillinger der vil være passende.

Derfor vil jeg klart anbefale at skyde i M. Det gør simpelthen alting hundrede gange lettere. Din blænde vil stå i F00 p.g.a. den manglende kontakt mellem objektiv og kamera, men det skal du ikke tage dit af.

Læs mere her: