Fotografi og billeder i Trekantsområdet. Brudepar, konfirmander, portrætter m.v. bliver f.eks. optaget med en almindelig hvid, grå eller sort baggrund, men den kan vi så efterfølgende ændre, så vi kan placere parret foran et smukt draperet bagtæppe, midt i naturen eller hvilken baggrund som parret måtte ønske ud fra vort katalog.

Fotografi og billeder

Fotoudstyr

Fotoudstyr er dyrt, alt for dyrt. Inden man får set sig om har man brugt i tusindvis af kroner. Derfor kan det være fristende at finde de billigere alternativer, men der er dog nogen ting hvor det er bedre at spare lidt mere op. Her er 5 ting jeg mener man ikke skal spare på:

1: Batterier.

Her mener jeg selvfølgelig kamerabatterier. Som med alt muligt andet så kan man købe kopier, men disse svinger utrolig meget i kvalitet. Man kan være heldig at finde et 3. parts batteri der fungere perfekt, men der er også stor sandsynlighed for at få noget skrammel. Vær på den sikre side og køb originalt. Uanset om du er professionel bryllupsfotograf, familiefotograf eller bare vil have lidt gode billeder fra ferien, så er det træls at misse de perfekte skud pga. et defekt batteri.

Lyslægning

2: Objektiver.

Et godt objektiv er en investering som kan holde i mange år. De såkaldte “superzoom’s” og kit objektiver er en god start, men desværre levere de ikke altid voldsomt imponerende resultater. Vil man fange flotte og skarpe billeder, så skal der et godt objektiv på. Dog kan der stadig være penge at spare i forhold til originalt udstyr. Producenter som Sigma og Tamron har de seneste år lanceret objektiver, der på nogen punkter er bedre end de originale fra Canon, Nikon, Sony osv. Dog har de, såvel som original producenterne, lavet meget billige objektiver i ringe kvalitet.  Husk at et godt objektiv er en bedre investering end et nyt kamerahus. Et kamerahus er en sliddel med en begrænset levetid, hvorimod et objektiv der bliver passet og serviceret, kan holde i rigtig mange år.

Se flotte billeder fra fotograf i Østjylland

Portrætfotografering i Studie

3: Hukommelseskort.

Det her er nok egentligt det absolut vigtigste punkt på listen. Specielt bryllupsfotografer vil være enig i at et godt hukommelseskort er et absolut must. Et kort der svigter kan hurtigt betyde hundredvis af tabte billeder. Heldigvis findes der programmer der kan redde et defekt kort, men det er ingen garanti. Jeg sværger selv til Sandisk kort. De har aldrig nogensinde svigtet mig, til trods for at mit ældste kort (som jeg stadig bruger) er 4 år gammelt.

børnebillede_2

4: Remme.

Jeg er stærk modstander af de originale remme der følger med kameraet. Ikke fordi kvaliteten er ringe, men pga. komfort. Jeg er derimod stærk tilhænger af skulderremme, hvilket jeg tidligere har skrevet om her: Skån din krop med en skulderrem. Når man skal vælge en skulderrem er det vigtigt at den er i høj kvalitet, da man trods alt hænger for mange tusinde kroner i den, og at den er komfortabel. Der findes, som med så meget andet, billige kopier der kan købes til meget små penge. Dog hænger pris og kvalitet tydeligt sammen når det handler om remme.

Komfirmations fotografering Vejle

5: Foto tasker

En god foto taske kan følge dig i mange år. Man er slet ikke i tvivl når man får en kvalitetstaske i hånden. Jeg har desværre erfaret hvorfor man ikke skal spare på en taske. Min første rygsæk var en billig en til små 300 kr. Den første måneds tid var jeg fint tilfreds med den, men pludselig begyndte syningerne at gå op og til sidst faldt den bogstavelig talt fra hinanden. Det samme skete med min nr. 2 taske, igen en billig en af slagsen. Nu bruger jeg en taske fra Think Tank og på trods af 1,5 års tæsk så ligner den stadig en helt ny taske.

Det var så de 5 ting jeg mener man som fotograf ikke bør spare på. Er pengepungen alligvel meget presset, så er brugtmarkedet stedet at spare penge.

Dygtig fotograf i Midtjylland