Analoge billeder har et ret specielt look som digitale kameraer bare ikke kan komme i nærheden af. De er ikke altid super skarpe, farverne er ofte lidt sjove og eksponeringen er som regel helt hen i vejret.
Her vil jeg demonstrer to hurtige og lette metoder til at give et hvilket som helst digitalt billede den dér lidt kiksede, men lidt fede, 70’er analoge feel.
Til den første metode vil jeg ændre kontrasten samtidigt med at jeg vil gøre det mørke i billedet lysere. Det lyder underligt, men det vil give mening om lidt. Jeg starter med at lave et kurve lag hvor jeg laver en normal S kurve for at tilføje mere kontrast.
- verdens bedste fotograf
- Før- og efter
- Photoshop: Farvelæg et S/H billede
- Gå fra amatør til professionel fotograf
- Portrætter med en flash
- Droner er yderst populære
- Babyfotografering på farten
- Fjern farvestøj
Hvor meget kontrast
Hvor meget kontrast du vil have er helt op til dig og du kan altid gå tilbage og tilføje mere eller fjerne noget af den senere. Så laver jeg et til kurve lag som jeg sørger for er ovenover mit kontrast lag. Her trækker jeg det mørke i billedet, punktet i nederste venstre hjørne.
Til den anden metode, der egentlig mere er en valgfri tilføjelse, skal vi lave et stamp visible. Jeg har nemlig tænkt mig at tilføje støj og give billedet et mere autentisk udtryk. Stamp visible betyder bare, at photoshop tager et billede af det du ser på billedet lige nu, altså alle de lag der er synlige, og laver et nyt lag med dem. Det gør du ved på mac at holde shift + alt + cmd nede og trykke E og på windows ved at holde shift + ctrl + alt nede og trykke E. Du kan også gå op under Layer og, mens du holder alt (gælder for både mac og windows) nede og trykker ’Merge visible’.
Nu kan du gå ind under filter > noise > add noise for at tilføje støj.
Hvor meget støj du vil have er, ligesom med kontrasten, helt op til smag og behag. Jeg valgte at ændre en lille smule på farverne, og her er mit slutresultat
På en ti minutters tid og uden at bakse med mørke lokaler og underlige væsker fik jeg gjort mit billede (næsten) analogt. Leg med det, tilføj mere eller mindre kontrast og hav det sjovt med farverne-