Hvorfor elsker fotografer direkte sollys? Prøv at gætte hvilket lys setup der er brugte til billedet herover. Nu er svaret lidt givet i titlen, at det er sollys, men det virkelig fede er, at det er den eneste lyskilde. Det er 100% intet andet end sollys, ingen reflektor, intet. Et vindue og en køn model. Og ikke nok med dét, billedet er fuldstændigt uredigeret, med undtagelse af beskæringen.
stor fan af naturligt lys
Jeg er en meget stor fan af naturligt lys, faktisk har jeg utroligt få billeder i mit portfølje der ikke er taget med naturligt lys. Tricket er at kende til både de muligheder og de begrænsninger naturligt lys har og at vide hvordan man kan udnytte kameraets indstillinger.
P.S prøv at skrue ISO lidt længere op end du normalt ville gøre. Du mister en smule detalje i hud, men det kan give en vildt fed, blød og lys effekt.
En stor begrænsning ved naturligt lys er naturligvis at man ikke har nogen kontrol over det. Det kan være ret risky at satse et shoot på hvorvidt vejret er godt eller dårligt, specielt med det PMS vejr vi har haft her for nyligt. Eller er det egentligt? For selvom det er overskyet, så er lyset der jo stadig og kan skabe et vildt blødt og dejligt lys.
Det er 100% naturligt lys du ser på dette billede. Det jeg gjorde for at skabe dette lys var, at placere modellen lige under et ovenlys vindue i et lille rum med hvide vægge. Vinduer er din bedste ven når du fotograferer med naturligt lys, for det giver alligevel en slags kontrol tilbage. Så du kan placerer din model lige uden for lyskilden, helst i nærheden af et vindue, eller du kan udnytte det kraftige sollys vi alligevel bliver belønnet med engang imellem, og lege med lys og skygge. Du kan eksponere efter den del af modellen der bliver ramt af lyset for at skabe en fed kontrast.
Se flere billeder taget ved Silkeborg søerne
Det er muligt at jeg er helt galt på den, men jeg møder tit skepsis overfor naturligt lys. Det er da meget fint, men fact er jo bare, at man kan lave meget federe billeder i et studie. Det er rigtigt at der er nogle begrænsninger ved naturligt lys, men måske kan det mere end du tror?
Læs også: